Restaurering og modernisering af de gule stokke
Nyboder er fredet og har i knap 400 år tjent som boliger for først Flådens og senere hele Forsvarets personel. Mange af de omkring 600 boliger er ikke længere tidssvarende.
Formålet med restaureringen og moderniseringen af Nyboder er fortsat at tilbyde ansatte og studerende i Forsvaret gode og tidssvarende boliger samt at sikre en vigtig del af den danske kulturarv.
Projektet udføres i flere etaper, hvoraf de første to nu er gennemført, svarende til 22 procent af bygningsmassen i De Gule Stokke.
Etape 2 blev indviet i maj 2024 og ligger i Suensonsgade, Haregade og Tigergade. Etapen omfatter 83 boliger og to fælleshuse.
Etape 1 - Inventarentreprise til køkken, bryggers og badeværelser
Produktion og montering af specialdesignede elementer til køkken, bryggers og badeværelser.
Etape 2
83 lejligheder i Nyboder er i løbet af fem år skrællet ned, alt blev registreret og vurderet, inden det blev besluttet, om restaurering var mulig eller nyt skulle fremstilles i nøjagtig kopi. Herefter er materialerne genmonteret og længerne, eller stokkene, som det heder i Nyboder, er bygget op igen.
På JJI's værksted er ikke færre end 800 vinduer blevet sat i stand. 350 nye fyldningsdøre i Kalmar fyr, med specialtilpasset karm med den utraditionelle dimension 210 x 85 cm blev produceret. Udover dette producerede vi 114 nye indvendige døre og renoverede omkring 20 stk.
Fakta om projektet
Bygherre: Forsvarets Bygnings- og Etablissemententstjeneste
Kunde: Jakon
Arkitekt: Arkitema Architects (1. etape) / Fogh & Følner Arkitekter (2. etape)
Udmærkelser: Tømrerprisen 2023
Indstillet til RenoverPrisen 2014
Inventarleverance Etape 1
- 25 stk. køkkener i massiv ask
- 17 bryggers med malede askefinérfronter
- 10 garderobeskabe og 19 toiletskabe
- Nedlagt SMEG komfur i niveau med bordplade
Inventarleverence Etape 2
- Levering og montering af elementer til 83 stk. køkken, bryggers og badeværelser
Bygningsdele Etape 2
- Restaurering/nyfremstilling af 800 stk. vinduer og skodder
- Nyfremstilling af 350 indvendige fyldningsdøre og 114 udvendige døre
- Renoveret omkring 20 døre