Eksklusiv medarbejderkantine med ro og elegance
I tæt samarbejde med kunden og Henning Larsen, har vi leveret et specialdesignet tekøkken i kvartskåret europæisk lys eg. Køkkenet er udstyret med et unikt greb, udviklet specifikt til projektet - udført i messing med en matforniklet overflade, der understreger det elegante og tidløse udtryk.
Køkkenet rummer funktionelle detaljer, hvor blandt andet skufferne er tilpasset til opbevaring af hele vaskebakker. Det giver en praktisk løsning til både opsamling af brugte kaffekopper og opstilling af rene - samtidig med at funktionerne er diskret integreret i det samlede design.
Bordpladen er udført i en nøje udvalgt portugisisk marmor, som bidrager med eksklusivitet og ro. Den er tilmed udstyret med integrerede drypbakker til tapvandsløsningen, hvilket sikrer en ren og funktionel arbejdsflade uden at gå på kompromis med æstetikken.
I kantinen har vi leveret inventarelementer i samme stil, hvilket skaber en harmonisk sammenhæng på tværs af bygningen. Særligt gallerivæggen udmærker sig som en elegant løsning på manglende vægplads - og giver samtidig mulighed for at præsentere lokal kunst fra kunstforeningen på en inspirerende måde.
Resultatet er en løsning, hvor funktionalitet, materialekvalitet og design går op i en højere enhed.
Fakta om projektet
Bygherre: Teknologisk Institut Aarhus
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Foto: Brahl Fotografi
Brandklassifikation: B-s1,d0 for den fulde opbygning
Inventarleverance
- 2 stk. tekøkkener
- Fineret bagvæg / paneler med svævende hylder og integreret belysning
- Anrettermøbler på hjul
- Frugtpodie
- Gallerivæg samt siddepuder
- Højbord
Akustikelementer
- Produktnavn og -type: Signatur Massiv Loft
- Materiale: Indfarvet ask til egefarve
- Akustikfilt: Sort
- Montageprincip: Skjult
- Formater: Projektspecifikt
- Mængde: 170 m2