• +45 4483 0208
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Baltorpbakken 5, 2750 Ballerup
VELUX Samlingen

VELUX Samlingen

 

Velux-vinduets historie


På over 500 kvadratmeter præsenterer VELUX Collection virksomhedens samling af historiske ovenlysvinduer og de nyeste vinduesteknologier. Besøgscenteret ligger i Østbirk, hvor produktionen af VELUX-vinduer begyndte.
Rosan Bosch Studio beskriver udstillingen på denne måde:
På stueetagen folder VELUX-universet sig ud gennem en række tematiske øer. De skrånende podier afspejler ovenlysvinduets form og præsenterer nedslag i vinduesproducentens historie med digitale medier, historiske genstande og taktile oplevelser. Her kan man fx nærstudere det drejbare pivothængsel i et gennemsigtigt plexiglasvindue, eller gæsterne kan i fugleperspektiv sammenligne udviklingen for ovenlysvinduer i europæiske byrum. Langs væggene lader rækker af historiske vinduer de besøgende undersøge udviklingen af VELUX-produkter.

Udstillingsinventar kræver erfaring med integration af teknik

JJI Akustik & Inventar har gjort denne udstilling mulig ved at producere de fysiske rammer og materialisere designernes ideer og ønsker.
Integration af teknik af alle typer har altid været en af JJI's spidskompetencer. Og i denne opgave har dette været et af kriterierne for at skabe et vellykket resultat.
En speciel udfordring lå i udførelsen af to modeller i 1:5 af Velux’s servicebiler gennem tiderne.
Et specielt 3D-program blev fundet for at konvertere designernes 3D-model til værkstedets CNC-fræser. Emnerne blev derefter fræset ud i et fast skummateriale som til sidst blev spartlet, slebet og malet. Den færdige model bestod af den forreste del af en moderne VW Transporter og den bageste del af det ikoniske ’Folkevongsrugbrød’.

 

Fakta om projektet

 
Bygherre: VELUX Samlingen
Arkitekt: Rosan Bosch Studio
Foto: Kim Wendt

Inventarleverance

  • Siddemøbler til reception
  • Receptionsdisk
  • Model af 2 typer VW 2 varebiler i 1:5
  • Model af ovenlys i akryl
  • 7 forskellige podier til temaudstillinger
Podierne er sammensat af:
  • Sprøjtelakerede overflader
  • Konstruktioner i stål
  • Integrerede monitors
  • Integrerede montre i hærdet glas
  • Integrerede lyskasser
  • Integreret LED belysning
  • Integreret Audioteknik
  • Grafik printet på folie

Tilbage til oversigt

Kunde

Veluxsamlingen

Dato

23. januar 2023

Kategorier

Inventar, Udstillingsinventar

jji akustik og inventar