Inventar til 9 auditorier og 'Break-out' zoner
JJI Akustik & Inventar har udført to større inventarprojekter til DTU's centrale auditoriebygning.
Bygning 303A spiller en central rolle for de mange nye studerende, der hvert år starter på DTU, da den bruges intensivt til undervisning af 1. års studerende. Kodeordene for renoveringen af de mange m2 var derfor, at de fysiske rammer skal understøtte en aktiv start – både fagligt og socialt.
Auditorieinventar (2016)
Inventarentreprisen til de 9 auditorier bestod af produktion og montering af nye auditoriemøbler.
Et centralt krav til designet og udførelsen af møblerne var, at rengøringen af podierne og inventaret skulle kunne udføres nemt og effektivt. I tæt samarbejde med designer og leverandør af stolene, udviklede vi bord- og stolstellene så alt stål blev trukket tilbage på podiet og planforsænket.
Messingbeslagene på klapbordene blev specialdesignede så skruerne er skjult på undersiden af hængslet.
Gruppemøbler i fællesarealer (2017)
Der blev etableret møblerede ’break-out’-zoner, hvor de studerende kan sætte sig ud og arbejde videre gruppevis som en del af undervisningen.
Elementerne har egen strømforsyning til mobile medier, samtidig med at møblerne kan flyttes. Den udfordring løste vi med indbygget strøm i et podie forsynet med udsparinger, så podierne uden at beskadige strømforsyningen kan flyttes med palleløfter.
Fakta om projektet
Bygherre: DTU
Auditorieinventar
Arkitekt: Rørbæk og Møller
Foto: Adam Mørk
Inventarleverance
-
Auditoriemøbler: Skeie Seating A/S
Overflader i linoleum
Beslag i messing
Gruppemøbler
Arkitekt: Christensen & Co
Foto: Kristian Ridder-Nielsen
Inventarleverance
-
Borde og podie i bejdset ask krydsfinér og linoleum
Polstret med brandhæmmende skum og uldstof