Skolemøbler i krydsfinér og egetræ
Sydhavn Skole er Københavns Kommunes absolut mest ambitiøse skolebyggeri. Skolen repræsenterer det ypperste inden for moderne læringsrum og er internationalt anerkendt for sin innovative udformning og indretning af undervisningslokaliteter og uderum. Indretningen af skolen har dannet udgangspunkt for Københavns Kommunes funktionsprogram for folkeskoler.
Skolens nederste etage er udviklet som en kombination af en aula og et bytorv – et aktivt mødested med adgang til produktionskøkken, kantine, bibliotek, faglokaler, værksteder og musiklokaler, der er tilgængelige for kvarterets borgere, også efter skoletid.
Inventarsnedkeriet havde ansvar for produktionen af specialinventar.
Opgaven omfattede delvis udvikling, samt al produktion, levering og montering af supplerende faste inventarkomponenter.
Skolen blev anerkendt som "Årets skolebyggeri" i 2015 og har vundet World Architecture News (WAN) Education Award i 2016 for sin visionære arkitektur og nytænkning inden for pædagogik og rum.
Fakta om projektet
Bygherre: Københavns Ejemdomme, Børne og ungdomsforvaltningen
Arkitekt: JJW
Foto: JJI / Torben Eskerod
Anerkendelser: Årets skolebyggeri 2015, og vundet World Architecure News Ediucation AWARD 2016
Inventarleverance
- Gavlborde udført i laminatbelagt krydsfiner med rustfrit kar og akrylbokse
- Akvariemøbel med stort integreret akvarium og udstillingsmontrer med lys
- Diverse mobile møbelenheder såsom reoler, skuffemøbler, med/uden akustikelementer og integrerede undervisningsborde, udført af linoleumslaminat og rustfrit stålbelagt krydsfiner
- Plankeborde af massiv eg
- Sofabænke med polstrede hynder
- Lockers af fyrrekrydsfiner